søndag den 8. november 2015

Introduktion til dansk sproget

INTRODUKTION til Dansk sproget

Det talte ord var i årtusinder af menneskerslægtens liv det eneste middel, hvorigennem menneskene kunne meddele sig til hinanden.
Fra mund til mund gik de ældste bibelske beretninger i arv fra slægt til slægt i det gamle Israel, og sådeles bevares også de oldnordisk sagn og sange.
Men tid efter anden lærte menneskene ved hjælpe af skriften at give et synligt udtryk for talen, og derved er vi blevet i stand til at kunne bruge talen (sproget) som meddeles på to forskellige måde, nemlig som talesprog og skriftsprog.
     De ældste optegnelser på dansk findes på RUNESTENENE og andre oldsager, på hvilke runer er ristet.
Talen opfaganges gennem øret (høres). Skriften opfattes gennem øjet (læses). Igennem  en telefon kan man tale med med et menneske, der er langt borte (tele=fjernt, foneo=lyder). Ved telegrafen kan man hurtigt skrive til menneske , der er langt bort.
Talen består  af lyd, og skriftsproget er dannet  den måde, at lydende betegnes ved bogstaver , og disses sættes sammen til ord. Den danske bogstavrække har 24 store og 24 små bogstaver eller lydedtegn, der deles i SELVLYD og MEDLYD.
Selvlydene (vokalerne):
a-ø-e-i-y-å- o- u.
En selvlyd kan udtales alene og derved danne en stavelse, f. Eks. a siger a, i siger i, a- ne. , i-da.
Medlydene(Konsonanterne):
b-d-g-v-p-t-k-f-l-m-n-r-h-k-s.
En med Lyd kan kun udtales i forbindelse med en selvlyd, f. eks. k-å-t-e.
Ordene består af en eller flere stavelser. I hver stavelse findes der en selvlyd, f.eks. Erik så en stOr flyvemaskine. ANm e,q,x og z bruges kun i fremmed ord.
Øvelse : skriv alle bogstaverne op i alfabetisk orden og sæt streg under selvlyd!

De fleste ord kan bøjes, det vil sige have forskellige former, f.eks. barn, -børn , slog- slået, stor,stort, store. Nogle ord udtales ens, men staves forskelligt , f.eks. Hver,værd,vejr,bord,bor. Andre ord udtales forskelligt, men staves ens, f.eks. Kost(fejekost ), kost (mad) ; uret (klokken), uret (modsat ret); bønnen (en bønne), bønnen (en bøn).
Efter ordenes betydning deles de i følgende 10 ordklasser:

1. NAVNEORD (substantiver).
Navneord er ord , der kan bruges som navne på noget, f.eks. Hare- hus, København - Hans.
Anm. Man kan i almindelighed kende et navneord på, at der kan sættes en eller et foran og bagefter , f.eks. En bog, bogen, et hus, huset.
Navneord deles i :
TINGSNAVNE: mand, dyr, gård, bord.
TANKENAVNE: sorg, mod, troskab.
          Tingsnavnets er enten fællesnævne, f.eks. Pige, by, ske, eller f.eks. Marie, Århus, Danmark.
Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav.
Øvelse: skriv 10 fællesnævne og egennavne i alfabetisk orden
Køn. Navnordene har to køn : Fælles og Intetkøn.
De navneord, vi kan sætte en foran , er fælleskøn (n-ord)
og det vi kan sætte et foran er intetkøn. (t-ord)
F.eks, en fugl, et træ.
Alm. Nogle navneord lyder ens, men adskilles ved deres køn, f.eks.en øre,et frø, en søm, et søm,, en ø, et ø.
Øvelse: skriv 10 navneord af fælledeskøn og 10 intetkøn.
Talbøjning. Et ord, vi kan sætte 1 foran, står i ental; kan vi derimod sætte 2 eller flere foran, står det i flertal, f.eks. 1 blomst, 2 blomster. Nogle navneord er ens, enten det står i ental, eller flertal, f.eks.år,brød,sko,æg,lam- andre danner flertal ved tilføjelse af
e: dag-dage, slægtning-slægtninge
r:uge-uger-skole-skoler-øre-ører
er: måned-måneder- by- byer
Anm. I mange navneord, f.eks. Mand,broder,bonde,hånd og flere, forandres selvlyden, når de sættes i flertal: mænd,brødre,bønder, hænder.  Dette kaldes Selvlydsskifte

Øvelse: skriv nogle navneord af hver slags i ental og flertal.
Egennavne og tankenavne kan som regel ikke sættes i flertal- hellerer ikke ord som smør, grød, fløde.
Nogle navneord kan derimod kun bruges i flertal, f.eks. briller, forældre ,mæslinger , benklæder.
bestemthedsbøjning: Navneord kan stå ubestemt,f.eks. (en) dreng, (et) land, drenge, lande, eller bestemt f.eks.dreng-en, land-et, drenge-ene, lande-ene. Alle egennavne er bestemte.
Fald(kursus). Når et navneord navnes, f.eks. Niels eller træet, siger vi, at det står i nævnefald; skal vi derimod tilkendegive, at noget  ejes af Niels eller tilhører træet, sættes navnordet i Ejefald eller tillægsfald. Ejefald dannes af navnefald, ved at man tilføjer s, es eller ´s f.eks. Niels, Nieles bog træets blade, Johanne´s evangelium.


Øvelse: Bestem navnordet bøgerne i køn, tal, bestemthed og fald.

Ingen kommentarer:

Søg i denne blog

NeoCounter

Hej all sammen her på min blog er der nogle rækker regel om det dansk sprog, måske kan hjælpe dig a