søndag den 8. november 2015

Tillægsord (adjektiver)



tillægsord er ord, der lægges til navneord for at tilkende give en egenskab ved dem, f.eks. en rigmand, et stort dyr, konen er gammel, træet er grønt.
Kønsbøjning. tillægsordet har sammen køn som det navnet ord, hvortil det lægges. Af fælleskønformen dannes intetkønsformen, ved at man tilføjer t: en rød trøje, et  rødt æble.
Tillægsord, der ender på t, k, eller en selvlyd, har oftest ingen kønsbøjning, f.eks. tæt, dansk, tro, glad.

Talbøjning. tillægsordene har to tal: Ental og Flertal.
Flertalsformen dannes af entalsformen, ved at man tilføjet e: store mænd, hestene er stærke.
tillægsord, der ender på en selvlyvd, får som regel intet e tilføjer i flertal, f.eks. en blå hatte.
tillægsord ender på et, får tilføjet ede i flertal, f.eks. en broget ko, brogede køer, en stribet kjole
stribe kjoler.

Bestemthedsbøjning.tillægsordene står bestemt, når de foran sig har det bestemte kendeord, og de får da tilføjet e: den store hunde, det kære barn, de rig folk.

Anm. I stedet for det bestemte kendeord kan der et andet bestemmelseord, f.eks. faders gamle at, min gode ven,dette smukke æble kære søster

Gradbøjning. egenskaben kan udtrykkes i højere og højeste grad: stærk( grundform), stærkere ( højere grad) , stærkest( højest grad)

Nogle tillægsord har uregelmæssig gradbøjning, f.eks. gammel, ældre, ældst ond, værre værst. Andre gradbøjes ved hjælp af mere, og mest , f.eks. trekantet, mere sulten, mest sulten, uden gradbøjning er f.eks. trekantet, kuglerund, død, evig.
NB. Tillægsord, der bruges som egennavn eller som del af et egennavn, skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks. den Onde, Gorm den gamle, Frederik den Niende.

Ingen kommentarer:

Søg i denne blog

NeoCounter

Hej all sammen her på min blog er der nogle rækker regel om det dansk sprog, måske kan hjælpe dig a